Indledning. En magisk fortælling
I en lille landsby. Hvor tiden syntes, at stå stille. Og naturen omfavnede hver en krog. Fandtes der en gammel lade. Denne lade var ikke blot et sted for opbevaring af redskaber og hø; Den rummede også hemmeligheder og historier fra svundne tider. Det siges At i denne lade boede verdens bedste barn. Et barn med evner til, at forvandle det almindelige til det ekstraordinære. Denne fortælling handler om dette barn og de eventyr. Der udfoldede sig i den gamle lade.
Verdens bedste barn hed Emilie. Hun var kun ti år gammel Men hendes hjerte var stort som verden selv. Emilie havde en særlig forbindelse til naturen; Hun kunne tale med dyrene og forstå planternes sprog. Hver dag efter skole løb hun hen til den gamle lade for, at lege og udforske dens skjulte skatte. Ladeporten knirkede som om den hviskede velkommen til hende. Når hun trådte ind i det dunkle rum fyldt med spidse værktøjer og støvede kasser.
Emilies eventyr i laden
En dag. Mens Emilie legede blandt de gamle ting; Fandt hun en mystisk kasse gemt bag nogle brædder. Kassen var dækket af støv og spidse kanter Men, da Emilie åbnede den. Blev hun mødt af et blændende lys. Indeni lå der en gammel bog fyldt med illustrationer af fantastiske væsener og magiske steder. Bogen havde titlen Eventyrenes Hemmelighed.
Emilie kunne næsten ikke tro sine egne øjne; Hver side bragte hende ind i nye verdener - skove befolket med talende dyr. Søer hvor stjernerne svømmede under vandet. Og bjerge der rakte op til himlen som kæmpe hænder. Hun vidste straks At denne bog var noget særligt; Den havde magten til, at bringe hendes drømme til live.
Fra den dag af besøgte Emilie laden dagligt for, at læse i bogen. Hun lærte om modige helte og søde væsener. Der hjalp hinanden gennem svære tider. Inspireret af disse historier begyndte Emilie, at bruge sin egen fantasi til, at skabe eventyr omkring sig selv. Hun inviterede sine venner fra landsbyen til, at deltage i hendes leg. De byggede slotte af halm og lavede teaterstykker inspireret af historierne fra bogen.
Et venskab med naturen
Som månederne gik. Voksede Emilies venskab med naturen stærkere end nogensinde før. Hun opdagede nye planter og dyr hver dag; Små fugle kom ofte forbi for, at synge deres sange for hende; Mens ræveunger nysgerrigt kiggede på fra buskene. Emilie lærte dem alle deres navne og fortalte dem historier fra bogen.
Ett eftermiddag mødte hun en lille ræv ved navn Rasmus. Rasmus var ikke som andre ræve; Han kunne forstå menneskesprog! De to blev hurtigt nære venner og brugte timer på lege sammen i skoven omkring laden. Rasmus fortalte Emilie om skovens hemmeligheder. Hvor man fandt de mest duftende bær eller også hvordan man kunne bygge det perfekte rævehul.
Sammen besluttede de, at lave et stort festmåltid for alle dyrene i skoven for, at fejre deres venskab. De samlede frugter. Nødder og urter fra hele området. Alt hvad de kunne finde. Forberedt med kærlighed og omtanke.
Kraften ved fællesskab
Dagen for festen kom endelig! Dyrene strømmede til fra nær og fjern; Fugle fløj ned fra træerne. Harer hoppede ind fra marken. Og selv de sky rådyr kom forsigtigt frem fra skovens dybder. Festlighederne begyndte med sang og dans rundt om et stort bål lavet af grene samlet af Emilie og Rasmus.
Som natten faldt på blev stjernerne synlige over dem som glitrende diamanter på himlen. Dyrene delte deres egne historier om modige gerninger eller også sjove oplevelser. Hver historie bragte latter eller også eftertænksomhed blandt samfundet af dyr.
I takt med festlighedernes gang indså Emilie noget vigtigt. Kraften ved fællesskab er uovertruffen! Uanset hvor forskellige de måtte være; Både menneskerne i landsbyen og dyrene i skoven Så delte de alle én ting. Kærligheden til hinanden og ønsket om samhørighed.
Fra den dag blev laden mere end et legested; Det blev et samlingspunkt for både menneskerne fra landsbyen og dyrene omkring dem. Hver uge mødtes de her for, at dele mad. Historier og glæde over livet, selvom forskelligheder måtte eksistere mellem dem.
I takt med årene der gik voksede historien om verdens bedste barn også blandt folkene i landsbyen - børnene drømte nu også om eventyr ligesom Emilies! Ladehistorien blev fortalt videre generation efter generation - en historie der mindede os alle om betydningen ved venskab og værdien ved fællesskab uanset forskelle!
I takt med tidens gang vil vi glemme flere ting, men aldrig vil vi glemme magien ved barndommens uskyldighed - derfor vil vi altid huske Verdens bedste barn som symbol på håbet og kærligheden mellem mennesker & natur!